Ingen opgaver er for små, vi håndterer alt fra 10 til 400 m2, og geografien er heller ingen hindring. Vi har lagt gulve i Belgien, Tyskland, England og Skotland. I Danmark er det primært omkring de større byer København, Odense og Århus, men firmabilen kører i hele landet.
Det er gratis at få lavet et tilbud, og når T.J. Byg har givet et tilbud, så kan du regne med prisen. Der kommer kun ekstra omkostninger, hvis der kommer noget uforudset eller opgaven udvides undervejs.
Vores kalender er altid åben for nye kunder, som ønsker fagligt kompetente håndværkere og foretrækker en virksomhed, hvor mester selv tager telefonen.